Evaluering af skolens samlede undervisning.
 
 
Tonerne fra Safriduo i salen kæmper med blide toner til meditation i 4. klasse. Rytmerne fra stump, hvor der slås på tønder, kæppe og fejes med koste konkurrerer med lydene fra køkkenet. Der dufter af nybagt brød, frugt og stegt kylling. Børn med røde kinder kommer hjem efter en formiddag i skoven. Krop, sind og sanser pirres og stimuleres; viden om kost og sundhed proppes ind i nysgerrige hoveder. Skolen summer af aktivitet og glade ansigter.
 
 
Når man går en tur rundt på skolen enten i timerne eller i frikvartererne, findes der mange øjebliksbilleder, der til sammen bidrager til vores opfattelse af, at her finder god undervisning sted.
 
 
Udgangspunktet for at evaluere undervisningen må være skolens idegrundlag med vores værdier og menneskesyn. Det er de hjørnestene, der skal bære vores målsætninger, hvad enten det drejer sig om faglighed eller børnenes personlige og sociale udvikling.
 
Praktikanter, skolens gæster og mange andre giver udtryk for, at der er en særlig stemning på skolen. Det trygge miljø, den gode atmosfære og fællesskabet er væsentlige pejlemærker i vores dagligdag. Det kræver en vedholdenhed og opmærksomhed, som skolen ikke kan løse alene.
På Friskolen skal man både som voksen og barn have lov at være med det, man er. Respekten for hinanden og tolerancen oplever vi, at der - lige som i det øvrige samfund - er sket et skred i hos os. Sprog og omgangstone har løbende været fokusområder, som vi har arbejdet med. Vi vil fortsætte vores indsats for, at læring foregår i et respektfuldt miljø.
Med et elevtal på 160 kender alle børn og voksne hinanden. Venneordningen mellem børnehaveklassen og 8. klasse er meget velfungerende og medvirkende til at styrke fællesskabet. Vi har brug for at kende hinanden for at kunne hjælpe og for at ”være om” hinanden. Skolens ”motto” i år er GRIB HINANDEN I AT GØRE NOGET GODT! Det ser vi heldigvis mange eksempler på.
 
Der er behov for en konstant indsats for at fastholde vores fælles værdier. På forældremøder har skolen brug for at orientere om og inddrage alle parter i indsatsen.
Friskolen i Skive har valgt at være prøvefri. Skolens værdigrundlag og faglighed i overensstemmelse med fælles mål danner fundamentet for vores arbejde med børn, fag, dannelse og læring.
Ved afslutningen af 9. klasse får eleverne en helhedsbedømmelse – en skriftlig udtalelse, som med ord, skrevet af klasselæreren og faglærerne i de enkelte fag og med input fra alle skolens ansatte, fortæller om barnets styrkesider både fagligt, socialt og personligt.
Denne evaluering er blot én af de mange evalueringsformer, der anvendes på skolen. I det daglige er det op til lærerne selv at beslutte, hvorledes de evaluerer helt afhængig af formålet, det faglige stof og den aktuelle situation.
 
Til den fælles evaluering af skolens samlede undervisning har vi valgt at lade den mundtlige fortælling være grundlaget i tråd med skolens afsæt som grundtvigsk friskole.
Vi anvender ”fortællekreds” som metode for at bruge samtalen og dialogen til at sætte ord på oplevelser, læring og udvikling og dermed lade alle både børn og ansatte blive en del af evalueringen.
Fortællekredsene anvendes både på klasseniveau, teamniveau og skoleniveau. Vidensdeling, gensidig inspiration og supervision af hinandens undervisning og samvær med børnene er centrale fokuspunkter blandt personalet. Børnenes udtalelser og meninger vil indgå som centrale elementer i fastsættelse af mål, valg af metoder og indhold i kommende arbejde.
 
I løbet af skoleåret anvendes der inden for fag og emner fortællekreds i klasserne med eksempelvis flg. nøglespørgsmål:
 
Hvad har gjort størst indtryk på dig i perioden/i emnet?
Hvordan oplever du din egen indsats? Hvordan har du arbejdet for at nå de opstillede mål?
Jeg vil i næste periode blive bedre til…..
 
Nøglespørgsmålene diskuteres i fagteam og afdelingsteam, og kan derved hele tiden kvalificeres, udvikles og tilpasses.
 
I efteråret 2008 har vi afprøvet fortællekreds blandt personalet, opdelt i fagområder for at få et billede af skolens samlede undervisning. Flere lærere har allerede anvendt fortællekredse i flere sammenhænge i klasserne. Samtidig bygger vores fælles fortællekreds på de mange forskellige evalueringsformer, der bruges på skolen i øvrigt.
Alle de ytringer, stemninger og ideer, der opstår ved en fortællekreds kan desværre ikke gengives i skriftlig form – idet en stor del er de tanker, der sættes i gang for den enkelte med henblik på det videre arbejde.
 
I den fælles fortællekreds har vi f.eks. brugt følgende nøglespørgsmål:
Hvornår sker der mest læring i mit fag?
Sådan arbejder jeg med fælles mål i mit fag?
Det vil jeg fokusere på i den næste periode…..
 
Vi har valgt at samle vores evalueringer inden for faggrupperne:
 
Humanistiske fag, sprog, matematik, naturfag, praktiske/musiske fag.
 
HUMANISTISKE FAG
 
 
I de humanistiske fag har vi i de første skoleår valgt at lade klasselæreren have blok, som består af dansk, historie og kristendomsundervisning. I de ældre klasser opdeler vi igen i de enkelte fag for at kunne sætte en faglærer på.
 
Lærerne oplever der sker mest læring, når vi tager udgangspunkt i noget, der rører sig i børnene; når børnene selv er nysgerrige og støder på et problem eller et område, de gerne vil vide noget om. Det er meningsfuldt, når de kan se sig selv i situationen. De lærer bedst, når deres sanser bliver stimuleret, og når der opbygges en positiv stemning omkring læringssituationen.
 
Det virker godt, når eleverne får mulighed for at arbejde i deres eget tempo både individuelt og i grupper; når de arbejder i grupper nyder de stor fordel af at kunne motivere hinanden.
 
Lige som de øvrige fag på skolen følger vi fælles mål i de humanistiske fag og har det som vores daglige arbejdsredskab. Lærerne bruger faghæfterne forskelligt. Nogle har det som guidelines i deres planlægning og evaluering. For mange lærere er det grundstammen i det, de vil nå, og de anvender det ved udarbejdelsen af deres årsplan.
For de flestes vedkommende foregår der en sortering/prioritering, således at det tilpasses klassen og den aktuelle situation.
Fælles mål læses løbende, og der sker justeringer ud fra lærerens og klassens valg og interesser.
 
I fortællekredsen blev der givet udtryk for at lærerne gerne ville blive bedre til:
 
Læse eleverne hvor de står og guide dem i, hvor de skal hen.
Møde det enkelte barn hvor det er og gelejde det videre.
At få dem til at formulere sig bedre skriftligt.
At finde nye indgange til arbejdet med litteratur.
At undervise i 1. klasse.
At have mange bolde i luften og til ikke at sætte for meget i gang.
 
 
Opfølgningsplan:
 
Omkring de rent faglige ting prioriteres kurser, der tilgodeser disse områder.
Vdr. mål og evaluering for det enkelte barn: personalet arbejder videre med evaluering på teamniveau.
Vdr. mål: der afsættes tid på personalemøde til drøftelse og gensidig inspiration med det sigte at gøre det til indsatsområde i næste skoleår.
 
 
 
 
 
Sprog
 
Lærerne oplever en konstant udfordring i at kombinere ”det sjove” med høj faglighed.
På Friskolen er børnene glade for sprog. Med tysklærerens ord, så kan man aldrig få for meget af kærlighed og fremmedsprog.
 
I begynderundervisningen bliver børnene hurtigt i stand til at bruge sproget, fordi der rundt i klasseværelset hænger ”støttesætninger”. Ved at arbejde med storylineforløb, bliver der meget plads til dialog, elevernes egen medskabning af forløbet. De skriver tidligt og bliver hurtigt fortrolige med det, bl.a. fordi principperne fra børnestavning overføres til fremmedsprog.
Som en af engelsklærerne udtrykker det: de skal fra dag ét føle, at de er ”skidegode til engelsk.” Med fokus på tryghed i sprogundervisningen bliver skolens børn dygtige til at formulere sig på engelsk og tysk; de tør bruge det. Der arbejdes ofte i grupper og par for at sørge for, at det er børnene, der får meget taletid. Det prioriteres at give dem noget, de synes er værd at tale om. Den overordnede stofudvælgelse foretages af lærerne, men børnene har stor indflydelse på, hvor det skal bære hen. I dialogen og evalueringen af de konkrete forløb, bliver børnene taget med på råd.
 
Der inddrages meget musik. Sang og musik bliver som helhed prioriteret højt på skolen, og det er kun naturligt at inddrage det i fremmedsprogsundervisningen. Børnene er via den fælles morgensang vænnet til at synge sammen, og den store medlæring der er i at inddrage engelske og tyske sangtekster i undervisningen, giver dem bedre udtale, mere melodi på sproget og et større ordforråd. Det er samtidig et medie, som de selv er storforbrugere af, og ved at anvende det i undervisningen bliver de også mere bevidste og opmærksomme, når de selv lytter.
Sprogundervisningen indeholder leg, skuespil og dramatiseringer, hvor der arbejdes med musikken i sproget; hvor kropssprog og mimik også bliver en vigtig del af fremmedsprogsudtrykket.
 
Problemfelter:
Der er brug for flere og bedre sprogbåndoptagere – så de også kan anvendes ved gruppearbejde.
Der er brug for megen inspiration og energi til at finde spændende materialer og aktiviteter til undervisningen.
Det er svært at nå alt det, man gerne vil.
 
Opfølgningsplan:
Bestyrelsen søges om flere båndoptagere.
Fagteamet med sproglærere skal udnytte hinanden mere til ideudveksling og gensidig inspiration. 
Ledelsen udarbejder forslag til pædagogisk dag, hvor skolens fagteams dels kan producere fysiske ting til undervisning dels kan få mere tid til den faglige drøftelse af deres undervisning.
 
 
 
 
 
Matematik
 
 
Faget er på vores skole som så mange andre skoler et af de fag, som rigtig mange børn kan lide. De kan lide roen, systematikken og de synlige resultater. Børnene får en matematisk værktøjskasse med basisfærdigheder, der hele tiden bygges videre på.
 
Matematik er et fag, hvor børnene arbejder på forskellige niveauer. Det er let at differentiere, og der er mange muligheder for at variere. Lærerne giver udtryk for, at der er brug for nye materialer.
 
Matematik er meget struktureret, men er samtidig også en verden med et spændende sprog – et sprog man kan noget med, som man ikke kan med andre sprog.
Faget bliver mere vedkommende, når vi inddrager børnenes omverden og gør undervisningen mere levende.
 
Alle lærere giver udtryk for, at de gerne vil gøre undervisningen endnu mere konkret end nu; de vil gerne arbejde med børnenes læringsstile, men oplever at det er svært at finde den fornødne tid.
 
Ud over værktøjskassen med matematiske færdigheder har de brug for diverse ”redskaber” i matematik. Der anvendes for meget tid på nogle børn, der ikke har deres passer, vinkelmåler etc. med til undervisningen. 

 

 

Opfølgningsplan:

 
Manglen på tid: bestyrelsen søges om en ekstra lektion i 1. klasse.
Vi vil arbejde med selv at være mere fleksible i vores egne strukturer bl.a. give mulighed for indførelse af flere sammenhængende forløb f.eks. fagdage eller dobbeltlektioner.
 
Der er brug for at fagteamet i matematik i højere grad mødes og kan inspirere hinanden; evt. hjælpe hinanden med at producere materialer.
 
Praktiske opgaver og dermed inddragelse af flere læringsstile kan også indgå som lektier.
 
Forældrene påtager sig ansvar for, at børnenes fysiske værktøjskasse er i orden.
 
 
Naturfag
 
 
Undervisningen i naturfag varetages af lærere enten med stor interesse for området eller faglærere med linjefag og/eller lang erfaring.
Skolen har med et nyt naturfagslokale fået virkelige gode rammer for fagene. Der er installeret interaktiv tavle, som vi er i gang med at gøre os fortrolige med og inddrage i undervisningen.
 
Lærerne oplever sig selv som nogen, der virkelig brænder for fagområderne og vil gerne give eleverne interesse for at gøre sig klogere. De vil gerne få børnene til at møde de naturfaglige spørgsmål med nysgerrighed og undren.
 
Fælles mål danner grundlag for valg af indhold og organisering. Læringen er størst for de børn, der bliver meget engagerede i et emne. Den største del af læringen foregår på dialogbasis. Mange af børnene får mest ud af det, når de kan koble stoffet til deres eget univers. Når de får tingene i hænderne – kan føle og røre ved dem – er de ”bare med”.

 

Det er godt for de fleste børn at blive kastet ud i åbne opgaver og få lejlighed til at prøve sig frem.
 
Problemfelter:
 
 
Stofområderne der skal arbejdes med – specielt i fysik/kemi er så mange, at det er umuligt at nå på de timer, der er til rådighed.
 
 
Opfølgningsplan:
 
Det nye lokale kommer til at fungere som et spændende eksperimentarium, hvor børn møder mange ting, de kan undre sig over.
(naturfagslærerne har fokus på dette i dagligdagen og på fagteammøder)
 
Personalegruppen overvejer i forbindelse med timefordelingsplanen, om der er brug for flere timer til naturfag.
 
Bestyrelsen forelægges problematikken.
 
 
 
Praktisk/musiske fag
 
Skolens lærer- og pædagogkræfter spænder bredt. Det giver god mulighed for at tilbyde mange fag- og emneområder inden for det musiske på et højt plan. Det er naturligt at gå til hinanden og få hjælp. På skolen er det kreative en integreret del af mange andre fag.
Der er råderum – plads til kreativiteten med stor opbakning både fra skole og forældre. Det bliver til mulighedernes sted for de ansatte, fordi ting kan realiseres. Det gør det sjovt at være ansat på skolen – at ha’ sådan noget sammen med børnene. At være undervisere i fag, der er værdsatte, giver større arbejdsglæde og engagement.
Flere tiltag på skolen er med til at opprioritere fagene. Nogle af skolens traditioner medvirker til ”fælles lyst” omkring musik, billedkunst, idræt, sløjd og håndarbejde.
Hver dag starter alle skolens børn og voksne med fælles morgensang, hvor det at mødes om sang og musik bliver en naturlig del af børnenes dannelse. Glæde, fællesskab og videregivelse af en kulturarv danner et fundament, som musikfaget både bidrager til og udvikler sig fra. Små indslag fra klasserne medvirker til interesse for og styrkelse af fagområdet.
En årlig kulturcafé, hvor forældre og andre interesserede bliver inviteret til en kavalkade af musik, udstillinger og andre udtryk fra en dagligdag med mange kreative islæt, er med til at synliggøre elevernes læring i forhold til produkter.
Samtidig giver det stolthed og glæde hos både børn og voksne over resultaterne.
 
De mange gode tiltag er ikke altid tænkt så meget sammen. Vi kunne få større udbytte af mere fælles inspiration på tværs af de praktisk/musiske fag. Sammenhængen mellem grundskolens fagopdeling og P-fagsordningen i overbygningen bør også diskuteres.
Samtidig kunne man overveje om det håndværksmæssige kunne fylde mere – bl.a. i håndarbejde og sløjd.
På elevplan er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse vdr. P-fagstilbud i overbygningen. Resultatet har været brugt som afsæt for årets planlægning af P-fagstilbuddene.
 
 
På skolen er den musiske dimension styrket yderligere gennem en kulturlæseplan – KULTURSTIGEN. Der tilbydes kulturforløb inden for forskellige temaer/kulturgenrer på alle klassetrin med hjælp af professionelle kunstnere og kulturformidlere. Efter hvert forløb skrives en rapport. Pluk fra rapporternes evalueringer:
Kunstnere: ”oplevede en særlig kultur på skolen med lydhøre og åbne børn”
                 ”det var spændende og lærerigt at se, hvordan børnene gik til opgaverne”
 
 

Lærerne:
 
Børnene og lærerne har fået oplevelser og erfaringer, vi ikke ville have kunnet få på andre måder i skolen.
Dejligt at være sammen med børn på en anden måde – uden så mange ord – fuld af lyde, bevægelse og sansende oplevelser.
Dejligt og inspirerende at arbejde sammen med en professionel kunstner.
Fantastisk at opleve hvordan elevernes egne krav til produktet og processen i løbet af de tre dage øgedes i takt med at de lærte animationens muligheder at kende.
 
 
 
Opfølgningsplan:
 
Der skal i indeværende skoleår afsættes flere lærerkræfter til P-fagsordningen med mulighed for flere tilbud.
Der bliver i 2. halvår tilbudt idræt og madlavning, som opfølgning på børnenes udsagn i undersøgelsen.
Sammenhæng/samarbejde mellem fagene sættes på som punkt ved et kommende personalemøde.
Det håndværksmæssige i nogle fag (håndarbejde, sløjd, musik …): skal/kan det fylde mere? Sættes på som punkt ved personalemøde.
Evaluering med fortællekreds blandt børnene/underviserne ved afslutning af et forløb med P-fag i overbygningen.